Der har ikke været ret mange hvepseboer i nordsjælland og københavn i år.
Dette kan skyldes det kolde forår, og mangel på fødeemner
(har du måske set mange myg og fluer i år ? )
Men omvendt har jeg været ude hos kunder i specielle områder hvor der sad 6-8 hvepseboer
rundt omkring huset.
Nå, men det er forhåbentlig bare et af disse udslag i insekt bestanden, der forekommer.
De første hvepseboer er allerede ved
at gå i opløsning, hvilket er lidt tidligere for årstiden.
Det er typisk den hvepseart, der bygger frit i buske,
træer, carporte, udhuse og under udhængs brædder.
Hvis der allerede nu er stærkt reduceret trafik, kan du
vente ca. 3-4 uger, så går boet i opløsning af sig selv.
Dette gælder ikke, hvis der er meget
trafik tæt inde ved muren oppe i nærheden af taget, for så
er der stor chance for at boet fortsætter til september, oktober måned,
da det er en af de hvepsearter der bygger kæmpe
boer oppe på selve loftet.
Jeg har sågar været ude at fjerne et
enormt stort hvepsebo i november måned, selv om jeg sagde til
kunden at de ville uddø af sig selv ligeså snart frosten
kom.
Men i kundens tilfælde, var hvepsene begyndt at trænge
ind i huset, hvilket kan være et tegn på at boet er
på vej til at gå i opløsning.
Jeg fik godt nok mange stik den dag, da
hele hvepseboet røg lige nede i hovedet på mig, på grund af
tyngden. Hvepsene havde åbenbart heller ikke læst at de ikke kan stikke
gennem bidragten :-))) (det kan de godt, fandt jeg ud af)
Vi bruger kun cookies til vores indkøbs funktion, for at gøre det nemmere at betale med Dankort, og for at huske dit postnr.
Vi bruger ikke cookies til at spore dig eller lignende upassende opførsel.
Hvis ikke du kan acceptere cookies, så kan du desværre ikke benytte vores online bestillings formular.
Så bedes du venligst ringe eller sende en email i stedet for.